Livet i KA

LIVET I KA

Spirituelt julemarked


Lørdag d. 20 Nvember 2021


Den 2. Sidste weekend i november løb vores spirituelle julemarked af stablen. Vi havde glædet os helt utroligt meget og havde samtidig lovet os selv ikke at forvente for meget. Det var trods alt første gang vi holdt et sådan marked på vores nye sted, og der er ikke noget værre end at blive skuffet over bristede forventninger.


Det vigtigste for os var at vi, vores dygtige læsere og de besøgende havde nogle dejlige dage. Og det havde vi!


Der var så mange besøgende at vi var helt overvældet ( på den mest positive måde), og de 4 læsere som bestod af Katja (spirituellebudskaber.dk), Súsanna (vigda.dk), Lise (lilyguld.dk), Ellen-Birgitte (gittezorn.com) og gæstelæser om lørdagen Anna-Elena - var fuldt bookede så folk måtte stå i kø ind til den magiske hule hvor de sad.


I spiseafdelingen hvor der var dækket op med halmballer og lammeskind man kunne varme sig ved, stod Tina og lavede hjemmelavede æbleskiver og gløgg, og var det ikke for vores søde hjælpere i køkkenet kunne vi aldrig have fuldt med. Så hjertelig tak til Henrik og Michelle for jeres standhaftighed og vedholdenhed hele weekenden!


Jeg selv var i mit værksted og nød i den grad at møde og snakke med folk. Mange hang ud i varmen fra den buldrende brændeovn længe, og bare nød energien herinde.


Vi kunne ikke have ønsket et bedre julemarked og det er allerede besluttet at det skal blive en fast tradition. Hvert år den 2. sidste weekend i november, samt et sommermarked i løbet af juni. Formentlig 2. Sidste weekend.



Du kan læse mere om vores julemarked i Folketidende som også var et smut forbi i weekenden, her